Til forsiden

Ny selskabslov sat i kraft

26. februar 2010

Bekendtgørelsen, der skal sætte den nye selskabslov delvist i kraft, er i dag blevet optaget i Lovtidende. Bekendtgørelsen (link til bekendtgørelsen) indebærer, at hovedparten af bestemmelserne i den nye selskabslov træder i kraft den 01.03.2010. Samtidig ophæves aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

 

 

De dele af selskabsloven, der træder i kraft den 01.03.2010, medfører ændringer på en række områder. Det drejer sig bl.a. om følgende:

  • Minimumskravet til selskabskapitalen i anpartsselskaber nedsættes til 80.000 kr
  • Valgfrihed mellem flere ledelsesmodeller
  • Større fleksibilitet i reglerne om medarbejderrepræsentation
  • Udvidet adgang til at erhverve egne kapitalandele.

 

Nogle få regler træder først i kraft den 01.05.2010. Det drejer sig om visse regler i forbindelse med indkaldelse til og afholdelse af generalforsamling.

 

En række af de nye regler kan først sættes i kraft, når alle nødvendige ændringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer er afsluttet. Det drejer sig bl.a. om muligheden for delvis indbetalingen af selskabskapitalen, muligheden for at undlade vurderingsberetning ved indskud eller udlodning af aktiver samt reglerne om etablering af det offentligt tilgængelige ejerregister.

 

Følgeloven til selskabsloven, der indeholder ændringer til årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, træder ligeledes delvist i kraft den 01.03.2010. Bekendtgørelse herom forventes optaget i Lovtidende en af de nærmeste dage.



« Vis alle


Smith Knudsen Advokatfirma · Store Torv 6 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 63 33 · mail@smithknudsen.dk