Smith Knudsen Advokatfirma søger ny advokatfuldmægtig

ADVOKATFULDMÆGTIG

Til et dynamisk team i et velfungerende advokatfirma med stadig flere erhvervsorienterede opgaver, søges 1 advokatfuldmægtig, gerne med erfaring fra tilsvarende stilling, men en nyuddannet kan også komme i betragtning til stillingen.

Vi tilbyder:

  • en god uddannelse, som bygger på klassiske advokatdyder,
  • alsidige og spændende opgaver,
  • udfordrende og udviklende stilling,
  • gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdsdagen,
  • udvikling af særlige kompetencer, specialer og tilrettelæggelse af karriereforløb,
  • overvejende erhvervsorienterede sager, også vedrørende internationale retsforhold,
  • selvstændig og direkte klientkontakt, men med god back up fra firmaets øvrige advokater,
  • et ”marked” med betydeligt vækstpotentiale,
  • uformel omgangstone med et godt socialt fællesskab.

Vi forventer:

  • at du har gode juridiske kvalifikationer,
  • at du har personlighed og faglig stolthed,
  • at du har forretningssans,
  • at du har særlig interesse for erhvervslivets retsforhold samt bo- og retssagsbehandling,
  • at du på højt niveau behersker engelsk, og gerne flere fremmedsprog, på skrift og i tale,
  • at du er ambitiøs, iderig, udadvendt og flittig,
  • at du evner at samarbejde og kan arbejde og trives under tidspres,
  • at du er servicemindet og ansvarsbevidst, at du altid er indstillet på at give klienten en selvstændig, hurtig og kvalificeret bistand,
  • at du er i stand til at bevare overblikket selv i hektiske situationer.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til advokat Kristian Dalsgaard på telefon 97 42 63 33 og mail kd@smithknudsen.dk, til hvem ansøgning bilagt eksamensbeviser, anbefalinger og lignende kan fremsendes i fuld fortrolighed hurtigst muligt og senest den 30.10.2017.