Blodhævn

Før og i den tidlige middelalder var der ingen stærk centralmagt og det bærende element i retsplejen var truslen om hævn fra offerets frænder, dvs. slægt. Slægten kunne hævne drab på en frænde med drab på drabsmanden eller dennes frænder. Under indflydelse fra kirken blev dette princip ændret til, at slægten som hævn skulle have mandebod – en betydelig stor bøde for drabet på en frænde.