Advokatsamfundet
Lovbestemt forening for advokater, der er tvungne medlemmer i henhold til Retsplejeloven siden 1958, før da (siden 1919) hed foreningen Sagførersamfundet. Advokatsamfundet ledes af en bestyrelse; Advokatrådet. I Retsplejeloven er fastsat en regeludstedende virksomhed hos Advokatsamfundet for advokaters virke, ligesom Advokatrådet har tilsynspligt og kan indklage advokater for Advokatnævnet. Advokatrådet skal endvidere informere advokater og andre om Advokatnævnets afgørelser. Fra 2007 fjernes Advokatsamfundets varetagelse af standspolitiske interesser (d.v.s. karakter af faglig organisation). Herefter er A. regeludstedende og tildels -fortolkende samt tilsyn og anklager i forhold til advokaterne, ligesom det afgiver høringssvar ved ny lovgivning i et vist omfang.