Legalitetsprincippet

Krav om respekt af den retlige trinfølge (den formelle lovs princip) og kravet om lovhjemmel. Princippet om lovhjemmel og lovmæssighed i forvaltningen. Også kaldet princippet om lovmæssig forvaltning. Enhver forvaltningsakt eller afgørelse skal have hjemmel i lov og være overensstemmende med loven og respektere lovgivningens rammer og rangfølge. Efter enevælden dominerede et individualistisk menneskesyn, hvor staten blev anset som en potentiel fjende af individet. Det var derfor magtpålæggende, at sikre, at indgreb i individets frihed hvilede på ikke-vilkårligt eller diskretionært grundlag, men på sikker lov-hjemmel. Legalitetsprincippet gælder for al myndighedsudøvelse inden for den offentlige rets område, men i vore dage er princippet ikke længere så fremtrædende jfr. bl.a. vidtgående muligheder for overvågning m.v. for at sikre almenheden mod terrorisme, hvidvask etc. på grundlag af bredt formulerede love.