Nævnet
Advokatnævnet. En dømmende myndighed over advokater med 18 medlemmer. Nedsættes af Advokatsamfundet. Formanden og 2 næstformænd (der alle skal være dommere) udpeges af Højesterets præsident. De øvrige medlemmer udpeges af Justitsministeriet (9, som ikke må være advokater), og Advokatsamfundet (9 advokater). Advokatnævnet udleder sine afgørelser af Retsplejelovens retsstandard (s.d.) om pligt til at udvise ”god advokatskik” og således som dette begreb er fastlagt af Advokatsamfundets regler og normer og ikke mindst som fastlagt i retspraksis fra domstolene. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Advokatmedlemmerne kan kun genvælges én gang (altså med en valgperiode på 8 år). Afdelingssager og plenumsager afgøres ved stemmelighed af formandens stemme (dommerens) og der skal i plenum eller afdelingen være lige mange advokatmedlemmer som andre – i praksis er advokaterne som samlet blok derfor altid stemmeunderlegne i forhold til de øvrige medlemmer (i praksis er der ikke selvdømme, som mange ellers måske af uvidenhed hævder).